Lent menu 0

Velkommen til fasteretræten

Click to enlarge this image
Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.
Ordsprogenes Bog 4:23

I fjerde kapitel af Johannesevangeliet hører vi om Jesus, der møder kvinden ved brønden. Du husker måske, hvordan han gav hende nyt håb og mod? Denne retræte giver dig anledning til at lade op i Guds nærvær, så du kan have en hjertelig samtale med Gud om de væsentlige ting i dit liv. Somme tider har vi for travlt eller larmer for meget eller er for ufølsomme til at mærke, hvad der virkelig betyder noget. Denne retræte tillader os at nære vores længsel efter og behov for Gud. Den byder os også en tid til at være tro mod os selv og vores dybeste behov.

Forslag

Dette er blot nogle forslag til, hvordan du kan bruge retræten. Vi foreslår tre perioder med bøn, og for hver periode har vi valgt en salme fra Salmernes Bog. Disse jødiske bønner blev brugt af Jesus og hans Moder, Maria, og af apostlene, og de bedes stadig i dag af vore jødiske brødre og søstre. Salmerne kan betragtes som en bønneskole, fordi de kan hjælpe os med at udtrykke, hvad vi føler, og de kan lære os at bede i solidaritet med mennesker, der bærer tunge byrder. De tre udvalgte salmer er også kendt som "fastens almene salmer".

Find et ønske

Askeonsdag beder vi "vend os fra synden til troen på evangeliet". Gennem denne fasteretræte kan vi fortsætte denne bøn ved at bede om Guds hjælp til at forandre vores liv. Vi ønsker måske at beslutte hvilken gave vi vil bede Gud om, og sætte navn på den: Det kunne være noget, der hjælper mig at vokse i tro, håb og kærlighed. Jeg kan så indlede hver bønsperiode med, i et minuts tid, at bede inderligt om denne særlige gave.

Brug af Kunst

Click to enlarge this image

Nogle mennesker har gavn af at bede ved et tændt stearinlys, et kors, eller et billede af Kristus. Det hjælper dem med at træde ind i Guds rum og tid. Under denne retræte kunne du til hver af perioderne vælge et af Georges Rouaults billeder fra nettet. Mange af hans billeder skaber forbindelse mellem Gud og mennesker. Rouault, der levede i Paris under første verdenskrig, lærte at se den korsfæstede Kristus i krigens rædsler.

Efter krigen brugte han sine spirituelle visioner i sine billeder af klovne og cirkusartister. Disse begyndte at ligne Kristus som den lidende tjener. Den spirituelle vision i malerierne udtrykker mere, end ord kan fortælle, og som skaber genklang af kærligheden, medfølelsen, tilgivelsen og styrken i fastens almene salmer.

  • Til Salme 51 vil du måske kunne bruge et af klovnebillederne, f.eks. "Den Sårede Klovn"
  • Til Salme 91 foreslår vi "Det ville være så sødmefuldt at elske"
  • Til Salme 130 kunne du kigge på "Tortureret, Spottet"
Vi reproducerer ikke kunstværkerne her af hensyn til copyright. Vi opfordrer dig til at overveje hvilke andre billeder, der kunne hjælpe dig gennem retræten.
of